Konsonantklyngespil

DKK 0,00

Spil Konsonantklyngespillet og øv dig på konsonantklyngernes lyde.

Description

Forberedelse:

Print spillepladen og find 18 centicubes i to farver. Fx 9 røde og 9 blå.

Antal elever: 2

Spilleregler:

Eleverne skiftes til at placere en centicube på spillepladen i cirklerne. Der er 24 mulige placeringer. Når en elev placerer centicuben, skal han/hun læse konsonantklyngen og sige ”klynge-lyden” højt. Hvis eleven får placeret tre af sine centicubes på stribe, låses rækken med centicubes, og han/hun må nu fjerne en modspillers centicube – dog ikke, hvis den befinder sig i en låst række. Hvis alle modstanderens centicubes er i låste rækker, må man gerne fjerne en af dem.

Når alle brikker er placeret, ændres spillet, så eleven nu må flytte en centicube til et nabokryds, men man må ikke hoppe over centicubes. Hvis man ”åbner” en af sine egne låste rækker, kan man i næste træk lukke den igen og derved fjerne en af sine modstanderes centicubes.

Når en af eleverne kun har tre brikker tilbage, må han/hun flytte sine centicubes frit til alle ledige cirkler.

Når eleven kun har to brikker tilbage, eller hvis han/hun ikke længere kan flytte sine brikker, fordi modstanderen har blokeret dem, har man tabt.

Udvidelse af spillet:

Spillet kan udvides til, at eleverne skal finde på ord, hvori konsonantklyngen indgår i enten forlyd, indlyd eller udlyd.